Leder du efter bryllupsdigte, der kan passe i et bryllupskort?
Du er kommet til det rigtige sted.
Vi har samlet mange bryllupsdigte, der kan passe til brudeparret.
Se også:
Citater om kærlighed – Tekst til et bryllupskort – Citater om bryllup / ægteskab – Top 50 bryllupsgaver
Bryllupsdigte
Digte 1 av 11
At vise jeg elsker dig
At vise jeg elsker dig,
at mit hjerte er dit,
det kan jeg aldrig vise dig for tit.
Jeg tager ej dig
og din kærlighed for givet.
Jeg elsker dig nu,
og for resten af livet.
Digte til brudeparret
Digte 2 av 11
Hvad er det, min Marie!
Hvad er det, min Marie!
som gør det, at vi to,
vi tale eller tie,
på færde og i ro,
os føle viet sammen,
som kirken og dens amen,
som præst og menighed!
Det er, at vi vil være
hinanden som vi er,
det er, at vi kan bære
hinanden som vi er,
et er, at vore munde,
vi våge eller blunde,
dog mødes i et kys!
Kun på en egen måde
vi er i grunden et.
vort liv var os en gåde,
til vi opdaged det.
Men nu har vi opdaget,
i hjerte-favnetaget
vort liv er fælles Iyst!
Nu er det kun en gåde
for os at tænke på,
hvordan vi af Guds nade
kan evig leve så.
Thi uden ny og næde
kun varer liv og glæde,
al synd og død til trods!
Derfor vi os forbinderi tro og kærlighed,
med dødens overvinder,
som daled til os ned,
som til Gud Faders ærc
vil støvet klart hjembære
i Åndens favnetag.
Av: F. S. Grundtvig
Bryllupsdigte
Digte 3 av 11
Jeg har fået en ven for livet
Jeg har fået en ven for livet
bedre blev der ingen givet.
Hun har fyldt min vår med blommer
og bragt solskin til min sommer.
Var min fælle tro i striden
er min trøst i skumringstiden.
Alting har hun med mig delt
hun har gjort mit halvliv helt.
– Jens Christian Hostrup
Digte til brudeparret
Digte 4 av 11
Kærlighed
Vil man at en ting skal vare
må man starte med at spare,
men om kærlighed på jord
gælder omvendt dette ord.
Hvis man vil, at den skal vare
må man give og ikke spare.
– Ukendt
Bryllupsdigte
Digte 5 av 11
Kærligheden er en gave
Kærligheden er en gave
Passes skal den som en have
Vandes tit med søde ord
Så den smukt og rigtigt gror
Ukrudt skal holdes nede
Husk at luge alle bede
Haven vil da stå smukt grønt
Hvis den ikke bliver forsømt
Sammen skal I passe haven
Altid værne fuldt om gaven
Så med lidt flid og søde ord
Vil jeres kærlighed stå i flor
Må vinden bære den kærlighed i har,
og lad kærligheden råde de beslutninger i ta´r.
Gå aldrig i seng med ondt ord i sindet,
og bevare denne dag, for altid i mindet
– Ukendt
Bryllupsdigt til brudepar
Digte 6 av 11
Kærligheden tåler alt
Kærligheden er tålmodig,
kærligheden er mild,
den misunder ikke,
kærligheden praler ikke,
bilder sig ikke noget ind.
Den gør intet usømmeligt,
søger ikke sit eget,
hidser sig ikke op,
bærer ikke nag.
Den finder ikke sin
glæde i uretten,
men glæder sig ved sandheden.
Den tåler alt, tror alt,
håber alt, udholder alt.
Kærligheden hører
aldrig op.
– Biblen
Bryllupsdigte
Digte 7 av 11
Nu brister i alle de Kløfter
Nu brister i alle de kløfter,
som fured og sprængte mit sind,
Alverdens fagreste blomster
for sommerens sagte vind.
Thi to, som elsker hinanden,
kan volde hinanden mer’ ondt
end alle de argeste fjender,
som hævner sig Jorden rundt;
og to, som elsker hinanden,
kan læge de ondeste sår
blot ved at se på hinanden
og glatte hinandens hår.
– Viggo Stuckenberg
Bryllupsdigt til kort
Digte 8 av 11
Om Parforhold (ægteskab)
Elsk hverandre, men gør ikke kærligheden til en forpligtelse.
Snarere skal den være som vuggende vande mellem sjælenes kyster.
Fyld hinandens bæger, men drik af hver sit.
Giv hinanden af jert brød, men spis ikke af sammen skive.
Syng og dans tilsammen og vær glad, men lad dog hinanden alene.
Ligesom luttens strenge er alene, om end de sitrer med samme melodi.
Giv jeres hjerter, men ikke som hinandens besiddelse?
Thi kun livets hånd kan rumme jeres hjerter.
Og stå sammen, men dog ikke for nær hinanden.
Thi templets søjler er adskilt, og cypressen og egetræet vokser ikke i hinandens skygge.
– Kahlil Gibran
Bryllupsdigte
Digte 9 av 11
Svanen
Som svanen den snehvide
på søen glider hen
gid alle jeres dage
må glide som den.
– Ukendt
Bryllupsdigte til brudeparret
Digte 10 av 11
Så Tag Mit Hjerte
Så tag mit hjerte i dine hænder
men tag det varsomt og tag det blidt
det røde hjerte – nu er det dit.
Det slår så roligt, det slår så dæmpet
for det har elsket og det har lidt
nu er det stille – nu er det dit.
Og det kan såres og det kan segne
og det kan glemme og glemme tit,
men glemmer aldrig, at det er dit.
Det var så stærkt og så stolt, mit hjerte
det sov og drømte i lyst og leg
nu kan det knuses – men kun af dig.
– Tove Ditlevsen
Bryllupsdigte
Digte 11 av 11
Elsker stille, elsker blidt
Sommer, Vinter, dag og nat –
livet går i ring,
få og simple trylleord –
sætter alt i sving:
Elsk mig stille, elsk mig blidt –
livet er en lyst,
tunge tanker jages væk –
kærlighed er trøst.
Hånd i hånd på livets vej,
sammen drog I ud,
når I møder storm og slud,
husk det elvte bud:
Elsk hinanden stille, blidt –
find et fælles ly,
solen skinner altid varmt,
bag den sorte sky.
Lys og mørke, lyst og nød –
livets tidevand,
dag og uge, måned, år –
tidens skarpe tand.
Elsk nu stille, elsk nu blidt –
alt hvad I formår.
Livet det er her og nu,
lige hvor I står.
[Brudens navn] er den muntre sø
med det dybe vand,
eventyret ventede
for den rette mand.
Stå til søs og dyk så ned
helt til søens bund.
Skatten venter kun på dig
på den dybe grund.
Karriere, stress og jag,
det gør maven sur,
hvis [Brudgommens navn] nu en dag ser ud,
som en kalket mur:
Elsk ham stille, elsk ham blidt,
sjælen bli’r så blød,
pandens rynker glattes ud,
kinden bli’r så rød.
Lær så det af Jeres børn:
Livet er en leg.
Fællesskab og fælles børn
viser Jeres vej.
Hvis I elsker stille, blidt,
deler smil og suk,
deler glæder, deler sorg –
bli’r rejsen fortsat smuk.
– Oversættelse af “love me tender”
Se også:
Citater om kærlighed – Tekst til et bryllupskort – Citater om bryllup / ægteskab – Top 50 bryllupsgaver
Kender du mere bryllupsdigte?
Kender du mere bryllupsdigte? Skriv til os i kommentarfeltet nederst på siden.