Digt til dåb – 7 smukke dåbsdigte

Leder du efter digt til dåb?

Du er kommet til det rigtige sted.

Vi har samlet mange dåbsdigte, der kan passe til til dåb.

Se også:
Dåbsinvitationer DåbskortTakkekort til barnedåb

Send blomster til barnedåben og ønsk tillykke med den lille ny hos Euroflorist.dk.

Digt til dåb

Digte 1 av 7

Se!

Se Solen, Solen,
føl Luften i det levende Bryst,
Græsset under Foden i Glæde, Glæde -,
endnu lever du jo -!
O, se, Solen staar op,
se, dit Barn sover,
– se -!
Endnu lever du jo,
din Kvinde glæder sig i dit Hus –
– Fyld dine Øjne med det varme, herlige Lys -,
levende Broder!

Forfatter: Gustaf Munch-Petersen


Digt til barnedåb

Digte 2 av 7

Om at leve i nuet

At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.

Forfatter: Piet Hein


Digt til dåb

Digte 3 av 7

Lev i dag…

Lev i dag, så du kan dø i morgen.
Lad dit hjerte slå for mer’ end én.
Den, som skænker livet sine drømme
skal forlade jorden rig og ren.

Lev dit ene liv, som var du viet
til at sone alt, hvad vi forbrød.
Gør dig ren, at du en dag kan smile
gennem sorgen i din egen død.

Mød din død, som var den livets blomstring.
Høsten blusser varmt på vårens bund.
Lev i dag så du kan dø i morgen
lykkelig for hver en levet stund.

Forfatter: Halfdan Rasmussen


Dåbsdigte

Digte 4 av 7

Livets strømme

Den samme livsstrøm der løber igennem mine vener nat og dag,
løber gennem verden og danser rytmisk.

Det er det samme liv, der glædefuldt skyder gennem jordens støv
i talløse græsstrå
og brydes op i stormende bølger af blade af og blomster.

Det er det samme liv, der er forstenet i havbundens vugge af fødsel
og af død, i ebbe og i flod.

Jeg føler at mine lemmer glorificeres ved berøring af denne verden af liv.
Og min stolthed stammer fra livets banken af aldre der danser i mit blod i dette øjeblik.

Forfatter: Rabindranath Tagore


Digt til dåb

Digte 5 av 7

En stille dans

Har du nogensinde set på børn på en karrusel?
Eller lyttet til regnen, der slår mod jorden?
Nogensinde fulgt en sommerfugls elegante leg?
Eller kigget på solen, mens den gik mod nat?

Tag en stille dans, men Ikke så hurtigt.
Livet er kort. Musikken varer ikke ved.
Farer du gennem dine dage meget hurtigt?
Når du spørger ‘Hvordan går det?’ Hører du så svaret?
Når dagen er forbi, ligger du så i din seng
med de næste hundrede opgaver kørende i hovedet?

Tag en stille dans, men Ikke så hurtigt.
Livet er kort. Musikken varer ikke ved.
Har du nogensinde sagt til dit barn, vi gør det i morgen?
Og nåede du ikke at se, hvor det sårede?
Har du nogensinde mistet overblikket, mistet gode venner,
fordi du ikke havde tid til bare at ringe og sige ‘hej’?

Tag en stille dans. Ikke så hurtigt.
Livet er kort. Musikken varer ikke ved.
Når du farer sådan af sted, mister du halvdelen af glæden ved at nå det.
Når du bekymrer og skynder dig hele dagen,
er det som en uåbnet gave – Bare smidt væk.
Livet er ikke et væddeløb. Tag det med ro.
Hør musikken inden sangen er forbi…

Forfatter: Ukendt


Dåbsdigte

Digte 6 av 7

Kærlighed

Min gavmildhed er bundløs som havet
min kærlighed er lige så dyb
Jo mere jeg giver dig
des mere har jeg
for begge er uendelige.

Forfatter: William Shakespeare


Digt til barnedåb

Digte 7 av 7

Livet er en gave

Livet er en gave
og hver fødselsdag
en ny begyndelse.

Lad os møde hver dag
med håb,
så ikke vi bærer
gårdsdagens skygger
med ind i morgendagens lys.

Da kan vi frit gå ind
i hver ny dag,
ren og morgenfrisk;
da kan vi frit lægge os selv
og alt det, vi er,
ind i hver eneste dag,
vi får givet.

Forfatter: Ukendt

Se også:
Dåbsinvitationer DåbskortTakkekort til barnedåb

Send blomster til barnedåben og ønsk tillykke med den lille ny hos Euroflorist.dk.

Kender du mere digt til dåb?

Kender du mere digt til dåb? Skriv til os i kommentarfeltet nederst på siden.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *