Digte om venskab – 12 smukke venskabs digte

Leder du efter en digte om venskab?

Du er kommet til det rigtige sted.

Vi har samlet mange smukke digte om venskab.

Se også:
Citater om venskab

Digte om venskab

Digte 1 av 12

Din ungdom var som natten…

Din Ungdom var som Natten og som Sorgen,
der stirrer ud fra skumringsdunkle Porte.
Min Ungdom elsked Natten og det Sorte
og vaagned glad hver frisk Novembermorgen.

En Natte-Gæst med Verdens Vægt paa Ryggen
du sad og lytted til min lyse Tale.
Der bygged i min Ungdoms Hus en Svale,
som bragte Breve langvejs fra om Lykken.

Jeg tog hvert Bud og Brev paa Tro og Love,
indtil den Vinter, alle Svaler døde . . .
Da fandt jeg dine løvfaldsbrune Skove.

Forlang ej andet Tegn til Kunstens Møde
i denne Samtid snart saa sjæleøde,
end denne Fortid, hvoraf vi forbløde.

– Sophus Claussen


Venskabs digte

Digte 2 av 12

Dig og Mig

Volder verden dig fortræd
Gækker livets spil dig
Trøst dig du har mangt et sted
Venner du kan regne med
Og som holder af dig.

– Ukendt


Digte om venskab

Digte 3 av 12

Engel

Jeg sender dig en engel for at kunne beskytte dig
Jeg sender dig en rose plukket på livets vej
Alt dette er bundet ind i en glædes rus
Flettet ind i et hjerte og varmet med et KNUS
Dette får du fordi du altid er der kære
For mig min søde ven og vinger skal dig bære
Lad englen dig beskytte og altid give dig
Det bedste liv og glæde med mange KNUS fra mig

– Ukendt


Venskabs digte

Digte 4 av 12

Glæden ingen grænser kender

Glæden ingen grænser kender
når jeg blot er blandt venner
Det er ikke kun at de er der
det er det der deles i vores hjerter
ægte venskab kommer bare
og vi ka ik det sammenspare
nej vi blot vente må
på at vi glæden må få

men det er først i smerten
vi kender den sande verden
og husk dem der blev hos dig
da livet var en smertende vej

Der du endelig kender
dine virkelig sande venner
og de dig altid vil hjælpe
når livet dig vil vælte.

– Palle Lykke Ravn



Digte om venskab

Digte 5 av 12

I det fjerne

Ude i det fjerne,
blinker en stjerne.
Den blinker til dig,
som et minde om mig.

Solnedgang jeg ser,
ønsker du var her.
Månen lyser klart,
ses vi mon snart…?

En tåre triller på min kind,
græder stille i mit sind,
endnu en tåre baner sig vej,
hvorfor er du ikke her hos mig…?

Engang vil du spørge hvad jeg elsker mest,
livet eller dig…
jeg vil svare livet…
Du vil vende dig om og gå, uden at vide at du er mit liv.

Der lyser en stjerne på himlen et sted,
hvor alle sjæle finder fred.
Se på den når du er trist og ked, tænk på mig,
og husk at jeg elsker dig…

Ude i det fjerne,
blinker en stjerne.
Den blinker til dig,
som et minde om mig.

– Ukendt


Venskabs digte

Digte 6 av 12

Solsort

Saa fandt du dog din Sang igen,
dit solskin kom tilbage!
Tavs har du gemt dig, Ungdoms Ven,
i mange mørke Dage.
Den lange Vinter løb du sky
og stum ved Dødens Porte.
Men Livets Sol har rørt paany
ved dine Fjedre sorte.

Vi mødtes for første Gang hin Vaar,
den drømmesvangre, fjærne,
hvis Afglans nu i Vester staar
med Nattens første Stjærne.

Og da var Dagen sød og rig,
og Natten dyb af Drømme;
og saligt sank dit Solskinsskrig
til Bunds i Sjælens Strømme.

Vi mødtes senere igen,
Det var ved Vintertide.
Da var vi begge plyndret, Ven,
og ene med vor Kvide.

Og da var Natten lang og léd,
og alle Dage øde.
Men brændt af Frost og Ensomhed
blev dine Sange søde.

Vel mødt i Vaaren, Ungdoms Ven,
og Ven fra kolde Dage!
Guds Godhed favner os igen,
vort Solskin kom tilbage.

Dit Næb blev som det blanke Guld,
og sort som Sod din Skjorte.
Din Strube jubler sødmefuld
ved Solopgangens Porte.

Og fløjter du i Herlighed,
fra Granerne de høje
den store Sol bag Skove ned
med Himlen i dit Øje.

Er al din Sjæl en Stjernehælg,
som risler Gud i Møde;
og salig drypper fra dit Svælg
den klare Aftenrøde.

– Ludvig Holstein


Digte om venskab

Digte 7 av 12

Venskab

Du er en dejlig pige,
det må man sige!
hvis jeg ikke havde dig,
Var jeg ikke blevet mig!
Sammen med dig,
er livet en leg.
Du betyder alverden for mig.
jeg elsker dig! I:
du er verdens bedste veninde,
en som jeg aldrig vil glemme!

– Ukendt


Venskabs digte

Digte 8 av 12

Venskab

Jeg kommer og læsser af
sparker døren op før du åbner
traven hen over dig
med mine byrder og sække
får dig sat op i en stol
stiver dig af med puder for forsikringer
hold dig nu fast

første sæk hældes ud over dit hoved
brugte bekymringer, askemistro
afgnavede fornærmelser
skræller og modgramsgrums
du må hjælpe mig, den går ikke længer
løft dit hoved og sig: hold ud!

nu anden sæk, med sammenbrændte planer
rester af rejser, flækket fremtid
og gæret forventning
du har stadig armene fri
og rækker mig smilende hånden: fat mod
lad dig ikke gå på!

tak for de ord, nu går det lidt bedre
klar til tredje og sidste sæk
med lidt af hvert, bagvendte visirer
dåser der har været krig i
nussede kort over ømme punkter
døde der går igen for et firma
lad os mindes Amanda i tørvene
vort stiftpiskede pubertet
alt for dig og kun for dig

jeg vender mine lommer
det sidste jeg har
lidt sjælekrads lidt hilseuld
en enkelt karamel
forstår du mig nu
derinde i bunken
jeg slår toppen af, graver åndehul
ned til dit ansigt, lægger øret til
hører dig stønne overvældet:

Stå fast og kæmp!
lettet lister jeg bort
sådan taler kun en virkelig ven.

– Benny Andersen


Digte om venskab

Digte 9 av 12

Verden

Volder verden dig fortræd
Gækker livets spil dig
Trøst dig du har mangt et sted
Venner du kan regne med
Og som holder af dig.

– Ukendt


Venskabs digte

Digte 10 av 12

Ødelagt venskab

Vi sad lige så stille du og jeg
Vi så begge hvad der foregik,
Men jeg lagde ikke mærke til skyen.
Jeg stillede en anden et spørgsmål,
Du startede et tungt toneleje op,
Jeg sendte dig blikket, men du fortsatte.
Du begyndte at irritere mig,
Nu er jeg sur,
Du ødelagde frugten på et godt venskab.

Det var dig som startede
Du tænkte dig ikke om
Du troede du var sej og frygtløs.
En enkelt fejl,
og du fik det røde kort af mig.
Du kunne jo bare lade være.
Det var ikke min skyld,
Du havde en dårlig dag,
Og du lod det gå ud over mig,
Nu har du pisset mig af,
Jeg håber du er tilfreds med dig selv

Du får ikke lov
Dur får ikke lov til at forblive en bekendt,
Du eksisterer ikke,
Du eksisterer ikke i min verden mere
Forsvind
Forsvind fra min hverdag.

– Malene Louise Timmermann


Digte om venskab

Digte 11 av 12

Somme tider går vort lys ud,
men flammen tændes igen ved et

møde med et andet menneskeligt væsen.

Enhver af os er den

dybeste tak skyldig til dem,

der på ny har tændt dette

indre lys.

– Albert Schweitzer


Venskabs digte

Digte 12 av 12

Jeg ønsker nogen at le sammen med,
nogen at være alvorlig sammen med,

nogen til at gøre mig glad og

støtte min dømmekraft med hans eller hendes bemærkning

og uden tvivl til at beundre min skarpsindighed og indsigt

– Robert Burns


Se også:
Citater om venskab

Kender du mere digte om venskab?

Kender du mere digte om venskab? Skriv til os i kommentarfeltet nederst på siden.

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *